Én ud af hver femte dansker kommer i løbet af sit liv i kontakt med det offentlige psykiatriske
system, og endnu flere lider i perioder af psykiske vanskeligheder, der behandles hos privat-
praktiserende psykologer og psykiatere. Derfor vil mange danskere på et tidspunkt opleve at
blive pårørende til et menneske, der udvikler en psykisk sygdom.

Det er svært at være pårørende. Man befinder sig i en uvant rolle, hvor man mangler den fornød-ne viden for at kunne klare sig igennem uden selv at blive belastet af den pårørendes sygdom.
For hvordan kan man bedst hjælpe personen? Hvilken betydning har en given diagnose, hvilke
behandlingsmuligheder er der og med hvilken effekt? Hvilke konsekvenser får det for fremtiden?
Hvordan kan man som pårørende være med til at tage ansvar uden at umyndiggøre? Hvordan
kan man sætte grænser overfor personen, uden at det virker som en afvisning? Hvilke krav kan
man stille til en person med psykiske vanskeligheder, både som barn af, ægtefælle til, ven til eller
arbejdsgiver for? Hvilke krav kan man stille til behandlersystemet? Kan man få økonomisk støtte
til behandlingen?

Hjælp til pårørende er at give viden og hjælpe til at finde den bedst mulige måde, hvorpå det op-
rindelige forhold mellem pårørende og den psykisk belastede kan fortsætte. Desuden skal det
sikres, at den pårørende ikke ender som behandler, for det vil i det lange løb ofte ende med udbrændthed.