til startsiden
 
 
OCD

Et fængsel af regler og gentagelser” - sådan beskrives OCD ofte af dem, der slås med til-
standen. OCD er en angstform, hvor de samme tanker eller billeder trænger sig på igen og igen.
Tankerne er pinagtigt generende og omhandler typisk frygt for at skade sig selv eller andre,
frygt for smitte/kemikalier, et overdrevent behov for orden/symmetri.


For at stoppe de obsessive/tilbagevendende tanker udøves tvangshandlinger (kompulsioner) og
ritualer. Ritualet udføres efter meget faste regler og udføres Igen og igen indtil angsten, skabt
af de tilbagevendende tanker, har fortaget sig. Oftest er ritualerne tjek-adfærd eller vaske-
adfærd.

Har du OCD, vil du opleve, at du lever efter meget faste rutiner. Der vil være ting og situationer,
du helst undgår, eller som du beder din partner/ven om at gøre for dig. Du vil have brug for at
gøre ting, som du egentlig ikke selv kan se relevansen af. Når du forhindres i at leve efter
reglerne, vil du opleve en kraftig fysisk reaktion med høj puls, øget puls og svedproduktion.
Du vil have en følelse af at miste overblikket og fx søge at tjekke, at der ikke er sket andre
noget, eller at du har fået noget smitsomt på dig.

Eksempel:
Kristian, 28 år, bruger altid ekstra tid på at tjekke sin lejlighed, når han skal ud. Han undersøger flere
gange, om han har slukket tv´et og gaskomfuret og lukket for vandet. Når han er kommet ned på
gaden, kommer han ofte i tvivl, om han nu også fik tjekket vandet og må derfor gå tilbage til
lejligheden. Der er dage, hvor han kommer flere timer for sent på arbejde pga. tjek-adfærden.
Ofte arrangerer han det sådan, at hans kæreste går sidst ud af lejligheden for så kommer behovet
for at tjekke ikke.

Når Kristian har kørt med offentlige transportmidler, vasker han hænder på en bestemt måde for at
sikre sig, at han ikke tager bakterier med hjem. I perioder resulterer hans overdrevne håndhygiejne i,
at hans hud revner, men han fortsætter med sine vaskeritualer.


 
Fobiskolen · Købmagergade 57 · 1150 København K · fobiskolen@fobiskolen.dk · www.fobiskolen.dk · Tlf. 33 16 12 00
Vi behandler Depression, læs mere her Angst kan være mange ting, læs mere her Nærvær og Mindfulness