”Angst æder sjæle op”, er det blevet sagt, og det er da også forbundet med stort ubehag, når
man føler sig truet, og når kroppen reagerer med voldsomme symptomer.

Vi kender alle til følelsen af angst. Uden den ville vi ikke kunne overleve, fx ved at springe ind til
siden, når en bil kommer mod os med stor fart. Det er således ikke uden grund, at drengen i
Grimms eventyr  red ud i verden for at lære angsten at kende.

Men angsten kan også være uhensigtsmæssig, når den opstår i situationer, som reelt ikke er
farlige. Måske har en tilfældig, ubehagelig oplevelse tidligt i livet sat sine spor, som gør, at ens
alarmberedskab tændes, når man kommer i en lignende, men helt fredelig situation. Hvis den
uhensigtsmæssige angst opstår igen og igen, falder livskvaliteten, man kan ikke længere leve
et normalt liv, og ens verden bliver mindre. Det er det, angst (latin: angustus) betyder: Snæver,
indskrænket. Man begynder at ændre adfærd og undgår fx at køre med offentlige transportmidler
eller at gå i forretninger (agorafobi) eller holder op med at gå til møder eller at spise sammen
med andre (socialfobi). Her taler man om undgåelsesadfærd, og angsten har nu udviklet sig til
en fobi.

Den uhensigtsmæssige angst ledsages ofte af katastrofetanker som ”nu går det galt”, ”jeg mister
kontrollen”, ”jeg besvimer”, ”jeg bliver sindssyg”, ”jeg dør”, ”jeg kan ikke få hjælp”, ”alle ser på
mig”, ”jeg er pinlig”, ”jeg kan ingenting”.

Kroppen kan reagere med fysiske symptomer som vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse,
svimmelhed, prikken i hænder og fødder, hurtig hjertebanken, rødmen, øget svedtendens,
rysten,  anspændthed, mundtørhed, kvalme, uro i maven, søvnbesvær, koncentrationsbesvær,
rastløshed og uvirkelighedsfølelse.

Hvem får angst?
Der er en vis arvelig faktor med hensyn til øget sårbarhed og udvikling af angst. Men opvækst-
vilkår som overbeskyttelse, meget kritik og manglende omsorg har også en betydning, ligesom
hyppige belastninger, traumatiske oplevelser og stress.

Hvordan håndterer man angst?
Risikoen for igennem et liv at udvikle uhensigtsmæssig angst i en eller anden form er i visse
undersøgelser helt oppe på 25%. På trods af, at så mange mennesker lider af det, er angst ofte
forbundet med et tabu. Derfor kan oplysning om angst, angstudløsende faktorer og stress-
mekanismer bidrage væsentligt til at afmystificere lidelsen og dermed til, at man ændrer nogle
ting i sit liv og får den rette hjælp. Den består først og fremmest i undervisning eller behandling
ud fra kognitiv adfærdsteori / kognitiv adfærdsterapi. Desuden kan afspænding, motion og sunde
kostvaner bidrage væsentligt til at reducere angstniveauet. Endelig kan medicin hjælpe.